Go Global
Trainee hos Clipper
Clipper er netop nu på udkig efter de absolut dygtigste kandidater til trainee uddannelsen der starter sommeren 2012. Vi er en dynamisk virksomhed med et konstant fokus på de internationale markeder og du vil derfor hos os få hele verden som arbejdsplads. Du vil blive mødt med store krav, både til dine resultater på Copenhagen Business School hvor du vil læse HD og i særdeleshed til din udvikling i det praktiske uddannelsesprogram på hovedkontoret. Som shipping trainee vil du finde udfordringer i vore befragtnings- og operationsafdelinger, opnå indsigt i skibsdrift i vores tekniske afdeling og markedsindsigt i vores afdeling der køber og sælger skibe. Som finance trainee vil du arbejde med alle fagområderne i vores accounting afdeling samt få indsigt i hvordan operatørerne og befragterne arbejder. Du har oplevet mere end de fleste på din alder, hvilket gør dig moden og selvstændig. Du er god til at kommunikere og kan godt lide udfordringer der kræver både tanke og handling. Du tror på dig selv, er stærk til at skabe nye relationer og leverer gode resultater både i og udenfor skolen.
Du har en HHX eller en anden gymnasial uddannelse kombineret med en HHX fagpakke samt matematik på minimum B-niveau. Vi forventer at dine karakterer i matematik og engelsk ligger i toppen af skalaen.
